W.C. Fields

W.C. Fields – En livlig skuespiller med en tør humor

William Claude Dukenfield, bedre kendt som W.C. Fields, var en amerikansk skuespiller, komiker og juggler. Han blev født den 29. januar 1880 i Darby, Pennsylvania, som den ældste af fem søskende. Fields barndom og tidlige voksenliv var præget af hårdt arbejde, modgang og eventyr.

En barsk opvækst og tidlige karriere

Som barn droppede W.C. Fields ud af skolen for at arbejde sammen med sin far, der solgte grøntsager fra en hestevogn. Hans opvækst var præget af konflikter med sin alkoholiske far, der til sidst endte med at slå ham i hovedet med en skovl. Dette førte til, at Fields stak af hjemmefra som elleveårig.

I en periode boede han i et hul i jorden og måtte få sin mad og tøj ved at stjæle. Han blev ofte slået og tilbragte flere nætter i fængsel. Fields første faste job var som isleverandør, men han udviklede også færdigheder som poolspiller og jonglør i en ung alder.

Hans karriere som entertainer begyndte på et forlystelsessted i Norristown, Pennsylvania, hvor han udviklede sin specielle teknik med at lade som om, at han mistede de ting, han jonglerede med. I 1893 blev han ansat som jonglør på Fortescues Pier i Atlantic City. Her lavede han endda en optræden, hvor han lod som om, at han druknede i havet for at tiltrække publikum.

Gennembrud som komiker og skuespiller

I en alder af nitten år fik W.C. Fields kælenavnet The Distinguished Comedian og begyndte at åbne bankkonti i hver by, han optrådte i. Han optrådte i London, hvor han spillede sammen med Sarah Bernhardt på Buckingham Palace og i Folies-Bergere, hvor unge talenter som Charles Chaplin og Maurice Chevalier også optrådte.

I løbet af 1915-1921 var Fields med i hvert eneste Ziegfeld Follies-show. I 1923 spillede han i den roste musical Poppy i New York, som senere blev lavet til en film i 1925 med titlen Sally of the Sawdust, hvor Fields havde en hovedrolle. Dette markerede begyndelsen på hans succesfulde karriere inden for filmindustrien.

Fields første film, Pool Sharks, blev lavet i 1915, da han var 35 år gammel. Han bosatte sig i en herskabelig villa nær Burbank, Californien, og lavede størstedelen af sine 37 film for Paramount. Han optrådte også i spontane dialoger på Charlie McCarthys radioshows.

I 1939 skiftede han til Universal, hvor han lavede film, der hovedsageligt var skrevet af og til ham selv. Fields døde efter flere alvorlige sygdomme, herunder lungebetændelse, den 25. december 1946 i Pasadena, Californien.

Forblivende indflydelse og et kontroversielt image

W.C. Fields blev kendt for sine pessimistiske, aggressive og mistænkelige karakterer, der ofte havde en stærk kærlighed til alkohol. Han blev også husket for sin antipati mod børn, men i virkeligheden havde han ofte stor farlig kærlighed til sin søn.

Udover sin skuespillerkarriere blev Fields beundret for at stå op for bedre behandling af afroamerikanere under den afroamerikanske segregation. Han betalte generøst af på lånet på huset til sin afroamerikanske kok og eksponerede personligt personer, der brugte racistiske udtryk.

W.C. Fields var en markant komiker og skuespiller, der formåede at skabe sig en ikonisk plads i underholdningsindustrien med sin tørre humor og karakteristiske personlighed.

Bio

• Its a Gift (1934) – Harold Bissonette
• Never Give a Sucker an Even Break (1941) – The Great Man
• The Bank Dick (1940) – Egbert Sousé
• Man on the Flying Trapeze (1935) – Ambrose Wolfinger
• Sensations of 1945 (1944) – W.C. Fields
• Song of the Open Road (1944) – W.C. Fields
• Follow the Boys (1944) – W.C. Fields
• Tales of Manhattan (1942) – Professor Pufflewhistle (Fields sequence) (ukrediteret)
• My Little Chickadee (1940) – Cuthbert J. Twillie
• You Cant Cheat an Honest Man (1939) – Larson E. Whipsnade
• The Big Broadcast of 1938 (1938) – T. Frothingill Bellows / S.B. Bellows
• Poppy (1936) – Prof. Eustace P. McGargle
• Mississippi (1935) – Commodore Jackson
• David Copperfield (1935) – Micawber
• Mrs. Wiggs of the Cabbage Patch (1934) – Mr. Stubbins
• The Fatal Glass of Fields (Kortfilm, 2008) – Original writer
• 2nd House (TV-serie, 1974) – Forfatter
• Man on the Flying Trapeze (1935) – Instruktør (ukrediteret)

Trivia

• W.C. Fields beundrede afroamerikanere og talte sig til fordel for mere retfærdig behandling af dem under tiden med raceadskillelse i USA. Han betalte generøst af på huslånet på 4000 dollars for sin afroamerikanske kok.
• Fields var bange for at glide tilbage i fattigdommen fra sin ungdomstid. For at imødegå denne mulighed oprettede han dusinvis af bankkonti rundt om i landet under forskellige aliaser. Det meste af pengene blev aldrig hævet.
• Selvom historier om hans alkoholforbrug (og konsekvenserne heraf) var en fast del af hans optræden, og han sjældent blev set uden en drink i hånden, kunne ingen huske at have set ham fuld eller miste kontrollen.
• Rapporterede at have skjulte mikrofoner installeret langs forhaven til sit hjem i Hollywood; han ville liste sig ind i et lille rum for at lytte til gæster, der talte, når de forlod. Når nogen talte negativt om ham, ville han underholde sig selv ved at hentyde til det, de havde sagt, næste gang han så dem.
• Hans kone Hattie blev hans partner i hans jongleringsnummer efter deres ægteskab; han sendte hende hjem til sine forældre, da hun blev gravid. Da han vendte tilbage fra turné, opdagede de, at de var vokset fra hinanden, men Hattie ville ikke skilles, og da han nægtede at finde et almindeligt job, begyndte hun at tale negativt om ham til deres unge søn, William Jr. Han forudsagde, at drengen ville opdage sandheden om situationen (han undlod aldrig at forsørge sin familie, uanset hvor meget eller lidt han tjente), og det skete. Mens far og søn sjældent så hinanden gennem årene, blev han stolt præsenteret for sin førstefødte barnebarn (W.C. Fields III) før sin død.
• Fields kunne jonglere eller balancere stort set alt, hvad han kunne løfte eller bære; han fik hans frygtede svigermor til at miste besindelsen ved at holde en tændt cigar, et stearinlys eller en ølflaske balanceret oven på sit hoved ved måltiderne uden at synes at bemærke dens tilstedeværelse.
• Ifølge venner fik han den største latter som scenekunstner, da en monolog, han holdt på scenen, blev afbrudt af et langt, højt sammenstød af genstande bagved scenen. Efter at sammenstødet stoppede, og publikum var tavst, gav Fields en enkelt kommentar med en scenisk hvisken: Mus!
• Under en filmoptagelse fyldte han lidt gin i Baby LeRoys sutteflaske, da sygeplejersken forlod sættet for at gå på toilettet; produktionen måtte stoppe i en dag, indtil barnet kunne blive ædru (Fields sendte angiveligt senere penge til LeRoys familie, efter drengens skærmliv sluttede, og de havde økonomiske problemer).
• Fields sagde, at The Marx Brothers var den eneste akt, han ikke kunne følge på scenen. Det er kendt, at han kun optrådte på samme show som dem en gang, under et engagement på Keiths Orpheum Theatre i Columbus, OH, i januar 1915. På det tidspunkt turnerede The Marx Brothers med Home Again, og det tog ikke lang tid, før Fields indså, hvor godt hans stille komiske jongleringsnummer passede sammen med anarkiet hos Marx-brødrene. Fields skrev senere om engagementet (og Marx-brødrene): De sang, dansede, spillede harpe og drillede på fjollet vis. Jeg har aldrig set så meget nepotisme eller så meget morsom latter i én akt. De var den eneste akt, som jeg aldrig kunne følge… Jeg fortalte manageren, at jeg havde brækket min håndled og stoppede.
• Selvom en af hans mest berømte citater er Aldrig arbejde med dyr eller børn, beundrede han i hemmelighed børn.
• Fields efterlod sig en mindre formue i sit testamente til et børnehjem, på trods af at han påstås at have haft en afsky for børn.
• Det blev generelt antaget, at hans fremtrædende næse var resultatet af hans alkoholforbrug, en antagelse han selv underbyggede i sin komik. Det menes dog at være en fysisk karakteristisk, han arvede fra sin mors side af familien.
• Field fortrød altid, at han ikke havde fået mere formel uddannelse. Han rejste rundt med en kuffert fuld af bøger og læste, når han kunne, og overvejede en overgang at ansætte en tutor. Han roste i senere år Readers Digest-magasinet meget.
• Bedstefar til Ronald J. Fields, der redigerede en biografi med titlen W.C. Fields by Himself. Bogen afviste mange langvarige historier om Fields, herunder historier om, at han havde levet på gaden i årevis. Den unge Fields stak hjemmefra efter skænderier med sin far, men kun sjældent længere væk end til sin bedstemor og kom altid hjem igen næste dag. Han boede hos sin bedstemor lige inden han begyndte sin professionelle karriere som jonglør.
• Selvom hans ægteskab med Harriet Hughes varede indtil hans død i 1946, separerede de allerede i 1904.
• Der er et medicinsk syndrom opkaldt efter ham – W.C. Fields-syndromet. Det ses ved rhinophyma (rosacea på næsen) forbundet med alkoholisme.
• Ved sin død blev det rygtet, at han arbejdede på et manuskript med titlen Grand Motel, der var tænkt som en parodi på MGMs Oscarnominerede film Grand Hotel fra 1932.
• Selvom Fields i dag er kendt for sin afhængighed af alkohol, rørte han faktisk sjældent alkohol, før han var i midten af 30erne. Han begyndte sin karriere i vaudeville som jonglør, og hans nummer tillod ham ikke at drikke meget, da det krævede præcis koordination og koncentration for at lykkes.
• Er hædret i Jugglings Hall of Fame.
• Ifølge legenden, på settet af You Cant Cheat an Honest Man (1939), rensede en rekvisitør Fields påklædningsværelse og stødte ved et uheld ind i et bord, hvor Fields havde placeret en flaske whiskey. Han greb flasken, inden den ramte gulvet, men proppen poppede ud, og han kunne ikke finde den. Han placerede flasken tilbage på bordet og gik sin vej. Fields vendte senere tilbage til påklædningsværelset og stormede ud få minutter efter, råbende, Hvem tog proppen ud af min frokost?
• Ifølge hans elskerinde Carlotta Monti i hendes biografi W.C. Fields and Me, var hans fire regler for komedie: (1) Ødelæg aldrig noget. (2) En skabslig ægtemand giver sikre grin. (3) Tøj er af afgørende betydning: hver fold, krølle og efterhængende kød kan være genstand for morskab. (4) Alle har en procentdel sadisme i sig.
• Fields skrev normalt eller medforfattede manuskripter til sine film; de aliaser, han brugte (Mahatma Kane Jeeves, Otis Criblecoblis osv.), til skriveopgivene kom fra de usædvanlige navne, han stødte på under sine turnédage i vaudeville.
• Han blev tildelt to stjerner på Hollywood Walk of Fame for film (7004 Hollywood Blvd.) og radio (6316 Hollywood Blvd.).
• Deres berømte antipati for børn menes generelt at have været for det meste påtaget. Medskuespillere Freddie Bartholomew og Gloria Jean huskede begge ham som varm og omsorgsfuld. Yderligere bevis på dette er tilfældet med 18 måneder gamle Christopher Quinn. I 1941 stoppede den ældste søn af Anthony Quinn og Katherine DeMille på sin bedsteforældres (Cecil B. DeMille) ejendom og kom over på Fields grund ved siden af. Der faldt barnet ved et uheld ned i Fields havedam og druknede. Det blev sagt, at Fields blev meget foruroliget over dette og flyttede kort tid derefter.
• I sine yngre dage var han en tennis-spilfidus. På grund af hans fantastiske hånd/øje-koordination gik næsten intet spil, hvor han ikke skar bolden, så den hoppede over på modstanderens side og kom tilbage, inden modstanderen kunne nå den. Hans skæring var næsten umulig at returnere, for slet ikke at tale om at opnå.
• Ifølge filhistorikere optrådte han kun i én film præcis i henhold til manuskriptet og instruktionerne. Den ene var MGMs David Copperfield (1935), hvor han medvirkede sammen med Freddie Bartholomew, der kun var ti år gammel. Fields beundrede Charles Dickens bog og ønskede desperat at spille Mr. Micawber i filmen, så han gik med til at undlade sine sædvanlige improvisationer og lægge sin afsky for at arbejde med børneskuespillere til side.
• Han var en dygtig amatørtegner/maler. Han lavede ofte sine egne illustrationer til sit reklamemateriale i sine vaudeville-dage og sendte skitser og selvtegnede julekort til sine venner hele sit liv.
• Den sidste film, han medvirkede i, Never Give a Sucker an Even Break (1941), inkluderede en karakter, han altid gerne ville have i en af sine film: en ung kvinde (i dette tilfælde hans niece, spillet af Gloria Jean), der elskede ham ubetinget.
• Hadde en livslang foragt for musik; dette tilskrev han, at han skulle høre sin fars sang dag og nat som barn, især når den gamle patriark var fuld (hans ledsagers Carlotta Monti hævdede, at Fields engang ramte hende med en stok for at stoppe hende i at synge med en guitar). Når han blev bedt om at synge i en rolle, gjorde han stort set altid en fuldstændig farce ud af både teksterne og sin optræden.
• Skønt han er citeret for at sige, at han var verdens bedste balletdanser, var han i hemmelighed meget misundelig på Charles Chaplin, som han kendte, da han var yngre, for at opnå verdensomspændende berømmelse og tilbedelse.
• På grund af sin forværrede afhængighed af alkohol optrådte han kun som gæst i de sidste film, han lavede. Ingen studie var villige til at tage risikoen ved at give ham hovedrollen.
• Kendte Fields-karakternavne fra hans film inkluderer T. Frothingill Bellows, Ambrose Wolfinger, Larson E. Whipsnade, Cuthbert J. Twillie, J. Effingham Bellweather, Professor Eustace McGargle, Elmer Prettywillie, Egbert Sousé, Rollo La Rue, Mahatma Kane Jeeves, Otis Criblecoblis og Ouliotta Delight Hemoglobin.
• Holdt op med at drikke i over et år i sin karriere, da en ven døde af alkoholrelaterede årsager, men vendte tilbage til det senere.
• Han var andetvalget til at spille hovedrollen i Troldmanden fra Oz (1939). Der er stadig nogle argumenter om, hvorfor han afviste rollen. Nogle kilder siger, at han nægtede at spille troldmanden, fordi MGM ikke ville betale den løn, han ønskede, men ifølge Doug McClelland, forfatter til Down the Yellow Brick Road, var Fields for travlt med at skrive og optræde i sin nyeste film for Universal Pictures – You Cant Cheat an Honest Man (1939) – til at blive lånt ud til MGM for at spille rollen.
• Efter at hans far havde slået ham i hovedet, fik Fields sin hævn ved at gemme sig i hestestaldens bjælker med en stor trækasse i hænderne. Da hans far gik ind i bygningen, lod Fields kassen falde ned på hans hoved. Efter episoden løb han hjemmefra.
• I store dele af sin tidlige karriere var han en stille jonglør. Det var først i midten af 30erne, at han begyndte at tilføje verbal komik til sin optræden.
• Hans far var veteran fra den amerikanske borgerkrig; W.C. Fields by Himself inkluderer et fotografi af hans far iført hans gamle hæruniform.
• Optræder på LPen Sgt. Peppers Lonely Hearts Club Band af The Beatles.
• Da hans drikkevaner forværredes, kunne han gå i avvænning i næsten et år, efter at han næsten døde af alkoholisme.
• Advokaten Larsen E. Pettifogger i tegneserien Wizard of Id er tegnet til at ligne ham.
• Da Louise Brooks var med i Ziegfeld Follies, drak hun ofte sammen med Fields efter showene.
• Han lavede flere meget populære kortfilm, før han fokuserede på spillefilm på fuld tid.
• Afgebildet på et 15 cent amerikansk frimærke i Performing Arts and Artists-serien, der blev udstedt den 29. januar 1980 (100-året for hans fødsel).
• Boede sammen med Carlotta Monti i 14 år.
• Begravet på Forest Lawn i Glendale, Californien, i Great Mausoleum, Holly Terrace indgang, Hall of Inspiration.
• Der blev malet et billede af Fields af maleren/kunstneren John Decker som dronning Victoria af England.
• Spillet af Chuck McCann i Mae West (1982) og af Rod Steiger i W.C. Fields and Me (1976).
• Hans søn med kone Hattie, William C. Claude Dukenfield, blev født den 28. juli 1904. Han havde en anden søn, født den 15. august 1917, med kæresten Bessie Poole, navngivet William Rexford Fields Morris.
• Hans kone Harriet Hughes blev født i 1878 og døde den 7. november 1963.
• Børnebørn: Ruthie, Everett og Bill.

Andre populære skuespillere: Wes Anderson • Samuel Hunt • Yhivi • Vic Carmen Sonne • Hunter Doohan • Tate Donovan • Ari Aster • Mary Elizabeth Winstead • Aidan Gillen • Denzel Washington • Sophia Lillis • Amy Robbins • Carey Mulligan • Kim Novak • Aparna Brielle • Josephine Park • Pedro Pascal • Leonardo DiCaprio • Martin Wallström • Amie Donald • Kelly Collins • Rachel Weisz • Alicia von Rittberg • Karl Urban • Daniel Weyman • Martin Freeman • Gal Gadot • Warwick Davis • Shantol Jackson • Henry Winkler • Jessica Rothe • Bill Skarsgård • Britain Dalton • Sophia Di Martino • Martin Lawrence • Jenny McCarthy-Wahlberg • Ulrich Thomsen • Marilyn Monroe • Ardalan Esmaili • Aidan Gallagher • Grace Caroline Currey • Vanessa Lane • Kevin Hart • Niels Ellegaard • Zlatko Buric • Quentin Tarantino • Gerard Butler • Idris Elba • Jamie Lee Curtis • Bridget Regan • Will Poulter • Margot Robbie • Anette Støvelbæk • Cyron Melville • Diane Willems • John Malkovich • Daniel Scheinert • Albert Rudbeck Lindhardt • Juno Temple • Anna Popplewell • Anne Bie Warburg • Stephanie Beatriz • Savannah La Rain • Wes Anderson • Iñaki Godoy • Tom Cruise • Mckenna Grace • Toby Jones • Karen-Lise Mynster • Kiley Casciano • John Cusack • Melanie Lynskey • Ulrik Wivel • Charlie Hunnam • Monica Barbaro • Matthew Kaplan • Linda Cardellini • Alexander Abdallah • Maimie McCoy • Christina Schwarzenegger • Annette Haven • Catherine Zeta-Jones • Trevor Noah • Tom Hardy • Thomas Ian Griffith • Hanna Oldenburg • Robert Duvall • Jae Suh Park • Alex Svanbjerg • Kristian Halken • Miya Cech